Kom til housewarming og netværksmøde hos DWEA

20.10.2016

Lars Rytter med topledererfaring fra Senvion og Nordex er blandt oplægsholderne, når DWEA kombinerer housewarming med årets sidste netværksmøde i nye lokaler den 13. december.

  •  

I juni flyttede DWEA sammen med Eksportforeningen i nyt domicil i Silkeborg – Eksportens hus, som fremover vil danne en ramme om et række eksportrelaterede aktiviteter og netværksmøder. Mange har allerede været forbi, men nu er tiden kommet til officielt at byde indenfor og vise lokaliteterne frem.

DWEA inviterer derfor til housewarming i forbindelse med DWEA’s næste netværksmøde i december.

Bedre rammer DWEAs aktiviteter

”Vi er både glade og stolte over at kunne indvie vores nye lokaler i Eksportens Hus. De nye rammer giver os nye og bedre muligheder for at huse de faglige møder og netværksaktiviteter, som er med til at klæde danske, eksportsultne vindvirksomheder på til at komme ud på eksportmarkederne, og vi glæder os meget til at vise vores nye hjem frem i december,” siger Søren Rasmussen, General Manager hos DWEA.

Housewarming finder sted 13. december på Lysbrohøjen 24, Silkeborg 09.00 - 10.30.

Samme dag fra kl. 11.00 holdes årets sidste netværksmøde for medlemmer af Eksportforeningens vindgruppe og Vindmølleindustrien. Netværksmødet finder sted på Hotel Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2, få minutter fra DWEAs kontor.

Input fra det tyske marked 

På mødet kan du høre oplæg fra Lars Rytter, Advantage Consulting. Han har tidligere været COO hos Senvion og CPO hos Nordex, og vil dele ud af sine erfaringer fra vindmarkedet i Tyskland og om de tyske OEM’er.

Også CEO Karsten Seul fra det tyske designhus Wind2Energy, vil holde oplæg. Han vil fokusere på designhusets arbejde og samarbejde med danske leverandører og desuden give sit syn på fremtidens vigtigste vindmarkeder.

Læs mere om housewarming og netværksmødet her